lørdag den 12. april 2014

Syndige Rocky Road stykker

Jeg var med Miriam til hendes første skolefest i onsdags. Det var en stor oplevelse for hende, og jeg indrømmer blankt at jeg var helt rørt, da jeg så, hvor spændt og glad hun var både forud for  og under festen.

Der var arrangeret fællesspisning i hendes klasse. Miriam ville gerne have evergreenen herhjemme "pasta med spinatsauce" med. Egentlig skulle man kun have én ting med, men jeg havde virkelig lyst til at lave noget sødt, så det blev til de her ultranemme "Syndige Rocky Road stykker".

Børn kan sagtens være med til at lave dem - dog skal du i det tilfælde være forsigtig med chokoladen, der bliver skoldende og kalkulere med et stort svind i de tørre ingredienser ツ



Det skal du bruge:
   4 Snickers - skåret i mindre stykker
☆   2 dl saltede peanuts
☆   2,5 dl Rice Krispies
☆   125-150 g mini marshmallows*
☆   500 g god, mørk chokolade**
☆   1 spsk rapsolie
  1. Bræk chokoladen i mindre stykker, tilsæt olien og smelt det langsomt over vandbad
  2. Lad den smeltede chokolade køle af i 10 min.
  3. Imens blander du de tørre ting sammen i en stor skål - det er her meget vigtigt at smage på alle ingredienserne.
  4. Når chokoladen er afkølet lidt hælder du det over de tørre ting og blander det godt sammen. 
  5. Hæld det hele op i en lille bradepande foret med bagepapir, smør det jævnt ud og stil det på køl til det hele er blevet fast. 
  6. Skær ud i mindre stykker og enjoy!
Tips til indkøb

*Jeg køber som regel de små farvede i Tiger-butikkerne. Ellers kan du også med fordel klippe en af de almindelige over i 6-8 mindre stykker.
**Jeg fandt en "Cooking Chocolate" i Lidl med 52% kakao i til omkring 21 kr. for 200g. 

Med overhængende risiko for at lyde som en madsnob, så har jeg altid tænkt at Lidl kun havde discountvarer af værste skuffe. Halleluja, jeg har taget fejl, de har virkelig mange gode og økologiske varer.  

Tips til at pimpe stykkerne

Voksenudgaven: tilføj 1 del rosiner udblødt 1 dag i god, mørk rom, sammen med chokoladen.
Dessertudgaven: skær i små stykker, bland i god, oprørt vaniljeis og stil i fryseren igen. Skal lige tø lidt inden servering.

2 kommentarer:

  1. Mmmm.... det lyder ikke dårligt!!! Lidt a la missisippi mudpie?
    Det må vi prøve ved lejlighed...

    SvarSlet
  2. Mums - det tror jeg at vi skal lave her i påsken :-)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...