tirsdag den 15. april 2014

Voksen 2.0

Der var engang, da jeg læste, boede i egen lejlighed, havde lejlighedsvise kærester, arbejde på café og i bund og grund følte mig sådan rimelig voksen. Også selvom jeg jævnligt fik et lille tilskud fra mine forældre til at klare mig for - og alligevel syntes, at det var lidt svært at få enderne til at mødes.

Efter jeg har fået børn og vi købte hus i forstæderne for længe siden har voksenheden lige fået et nøk opad. Ikke fordi jeg ikke har fattet at jeg har ansvaret for mere end at skifte mine egne underbukser, men også de vilde engles og at der er en ikke uvæsentlig husleje, der skal betales hver måned. Det sker bare af og til, at det bliver ekstra tydeligt, at det liv jeg levede præ-børn og nu post-børnefødsler er virkelig anderledes.

Ved godt, at jeg lige havde en fri-uge for nylig, hvor jeg på alle måneder nød frugterne af, at mine unger nu er så store, at de i princippet sagtens kan undvære deres mor i et stykke tid, hvis hun bare har virkelig gode gaver med hjem, og hvem hænderne op - hvem ville ikke nyde en uge, hvor de kunne lægge med fødderne oppe på denne helt igennem over-the-top-uvirkelige måde.

Nå, men hvis man i et kort øjeblik tænkte, at man måske kun var semi-voksen, når dette kan forekomme, så skal man bare underskrive et bjerg af papirer omkring hussalg og -køb og tage en dag i Dinoland sammen med en håndfuld unger med overvægt af dem på 4 år og under. Mine ører ringer stadig. De synes alle det har været den mest fantastiske dag af dem alle, og derfor er jeg også ret godt tilpas.

Men hvor ironisk er det ikke, at man ligefrem skal have et stempel (til den nette som af 89 kr. (- gisp), hvor at dokumentere, at man har ret til at sidde stille/trøste børn/gå rundt og holde øje med at ens egne børn ikke splitter stedet ad. Stempler hører natklubber og den slags til. Sgu da ikke legeland aka helvedes forgård.

Denne voksne kommer til at savne sine blå klinker,
når hun flytter over i sit endnu-mere-voksne-hus.
Under alle omstændigheder, kan vi så ikke blive enige om, at der er flere versioner af at blive voksen, og at de fleste af os, kun er nået til voksen 2.0-stadiet?

Tal mig endelig efter munden uden at jeg tigger jer om det. Pleeaaaaaase!

1 kommentar:

  1. I Køge hedder det Legejunglen. Det er forfærdeligt. Jeg hader det som pesten. Børnene er totalt fra snøvsen... Men de er åbenbart vilde med det. (Sjovt, jeg har også altid refereret til det, som helvedes forgår...)
    Og ja, skidevoksent.... Lige så voksent, som at sidde til de evindelige forældremøder og i sit stille sind overveje, hvornår de andre forældre finder ud af, at det er dem, der er de voksne, og at jeg bare lader som om.... ;-)
    Kh Maria

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...