fredag den 2. maj 2014

Home Sweet Home

Jeg ved ikke om nogen af jer, undrede jer over, at jeg for noget tid siden lagde et billede op af vores hus, der  skulle sælges - uden yderligere forklaring - og så fjernede jeg det igen kort tid efter.

I løbet af det sidste år, har jeg også underholdt med vores tilbagevendende tanker omkring vores boligsituation. Med et mindre hus med kun to børnværelser og tre piger var det ligesom en boligform, der havde en naturlig udløbsfrist. Vi har overvejet forskellige løsninger, hvoraf de tilbagevendende har været:
a) ikke gøre noget
b) bygge til
c) sælge og håbe på at vi kunne købe noget større derfter.
22. december bankede det så på døren. Vores genbo overvejede at sælge huset. Han havde til vores årlige sommerfest nævnte for mig om at de måske ville sælge, når deres teenagepiger var blevet lige lidt ældre - som i om et par år. Jeg havde aldrig set huset, men nævnte at hvis de overvejede at sælge måtte de gerne lige nævne det for os inden.

Næste morgen tænkte jeg ikke mere over det - det lå jo en del år ude i fremtiden.

Vi så huset om eftermiddagen den 22. december - og jeg var solgt. Jeg ville SÅ meget have vores juletræ til at stå i det hus.

160 m2 med børneafdeling, stort køkkenalrum, stue og pejsestue (halloooooo juletræ!), forældreafdeling og en stor kælder med fællesrum, masser af opbevaring, bryggers, 3. (!) bad og sauna.

Jeg kunne næsten ikke tænke på andet hele julen. At det så var yderligere kompliceret af, at der var andre, der var interesserede gjorde det ikke just nemmere.

For at gøre en meget lang historie kort, så brugte vi et par måneder på at gøre vores eget hus salgsklart. Vi fik taget billeder af det samme dag, som jeg rejste til Singapore, to dage før jeg rejste hjem, lå det på nettet og da jeg kom hjem fra der fremvisninger i kalenderen ugen frem.

Dagen efter jeg kom hjem blev vi syge på skift. Flere gange kørte jeg rundt med børn der kastede op og en mand, der lignede en der var ved at tage billetten, mens vores for-første-gang-i-seks-år-pletfrie hjem blev vist frem. Det var ærligt talt ligesom at bo i et museum, men trods syg familie, så turde vi ikke aflyse. Sæt nu det var den ene chance vi fik?

En uge efter kunne vi fjerne "Til Salg"-skiltet og begynde at underskrive de endeløse dokumenter vedrørende salg og ikke mindst køb af vores nye hus.

Vi har været jævla heldige, at det hele flaskede sig, og det ved vi godt. Og I går fik vi nøglen til det nye hus og er nu gået i gang med, hvad der føles som et kamikaze-projekt med at få gjort klart til at flytte ind om en uge.

Forvent billedspam inden længe.

Jaaaah da, vi kan da sagtens lige nå at fjerne tapet i en stor del af huset
og sætte filt op i stedet på en uge... Det tager fx ingen tid i et køkken
med trappenedgang. #mendetblivergodt! 

6 kommentarer:

  1. Wow, I rykker hurtigt derovre i det jyske! Kæmpestort tillykke. Det bliver da bare SÅ fantastisk!

    SvarSlet
  2. DET ER BARE SÅÅÅÅÅÅ SPÆNDENDE:-)
    jeg glæder mig som en vild hest til billedspam... (Hvis en vild hest kan glæde sig;-)) kram

    SvarSlet
  3. TILLYKKE! Hvor dejligt at læse, at der rent faktisk er liv i boligmarkedet, og at det endda kan gå ganske hurtigt - selv på denne side af Roskilde :-)

    SvarSlet
  4. Tillykke! Hvor er det fantastisk at det hele lykkedes! Jeg vil glæde mig til at følge med i boligspam :D

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...