torsdag den 30. oktober 2014

Frygten for smørrebrødet

Jeg har aldrig været fan af smørrebrød. Som barn fik jeg akut spisevægring, når der landede et stykke smørrebrød på min tallerken. Og mens alle andre sagde ”uhm” og smækkede med læberne over et stykke dyrlægens natmad eller æg og rejer, havde jeg travlt med at finde en måde at slippe af med det på, uden at påkalde mig unødig opmærksomhed. For at sige, man ikke bryder sig om smørrebrød her i landet, svarer nærmest til at sige, at man ikke tilhænger af demokratiet og er helt igennem madkulturløs.

Før jeg kom til Aarhus Universitet arbejdede jeg som it-konsulent i et par forskellige private virksomheder. Især ét sted, havde en rigtig god kantine og der var altid masser at vælge imellem. Et par gange om året skete der, efter min helt og aldeles subjektive mening, dog en kortslutning i køkkenet. De kastede sig nemlig ud i et smørrebrøds-ekstravaganza uden lige. Bord efter bord dækket op med farvestrålende og højtbelagt smørrebrød i alle afskygninger. Jeg indrømmer, at jeg synes, det ser flot ud, men derfra og til at spise det – det kan jeg bare ikke.

Jeg kan ikke helt sige, hvad det er ved smørrebrød, der gør mig utilpas. Tror det er kombinationen af alt for meget pålæg og alt for meget ”snask” under og ovenpå, der aldrig har tiltalt mig. Og så måske det, at alt er koldt.

Har du gættet, hvor jeg vil hen med det her?

I de seneste uger har vi set, hørt og læst en masse om ugegammelt, vakuumpakket ældremad– herunder historierne om op til ni-dage gammelt smørrebrød. Set i lyset af ovenstående, kommer nok ikke bag på jer, at dette er et skrækscenarie for mig. Godt nok er der mange år til at det bliver aktuelt, og risikoen for at man til den tid ikke serverer vakuumpakket mad, men i stedet har opfundet et produkt, der bare skal røres op i vand, så dækker de ældres ernæringsmæssige behov, er vel til stede (oh gru og ve).

Alligevel bliver jeg trist ved tanken om, at det i nutiden er den type beslutninger, der bliver taget for at få kommunernes økonomi til at hænge sammen. Det er svært at forestille sig, at de kommuner, der har valgt denne løsning har haft ondt i sinde, og den ubehagelige sandhed er nok at besparelserne alligevel skulle have været foretaget – blot et andet sted, hvor det også ville gøre ondt. Men hvem forsvarer egentlig de ældres ret til ordentlig mad? Var samme forslag kommet på bordet i forbindelse med madordninger i børneinstitutioner var ramaskriget nok ikke gået nogens ører forbi, før beslutningen om besparelsen var taget.

Underernæring og spisevægring hos ældre er et emne, vi jævnligt hører om i medierne. Men hvis man hver dag får serveret et smagsløst genopvarmet måltid, hvor interessant er mad i længden så?

Handler det ikke om at pirre sanserne og servere velduftende, veltilberedt mad, der er ernæringsmæssigt tilpasset de ældres behov. Hvem kender ikke forventningens glæde ved at gå og dufte til den mad, der bliver lavet og mærke mundvandet stige, når låget løftes af gryden eller ovndøren åbnes og køkkenet og omkringliggende rum fyldes med duften af mad? For derefter måske endda at spise den sammen med andre? Når man tænker på, hvor ekstremt meget vi taler og tænker på mad gennem hele livet, virker det nærmest komisk, at vi i alderdommen skulle miste denne glæde.

Derfor var det også dejligt at se at Aarhus Kommune har afsat 36 millioner over fire år til at løfte ældremaden i kommunen og for at sikre at de ældre får lokalt tilberedt mad. Det bliver spændende at følge projektet og finde ud af, hvordan pengene forvaltes og om der opnås en højere livskvalitet blandt de ældre. I så fald kan jeg bare håbe, at erfaringerne er så gode, at jeg ikke risikerer at blive spist af med smørrebrød, når jeg bliver gammel.

Klumme i Århus Stiftstidende fredag d. 24. oktober 2014

7 kommentarer:

  1. Jeg er vokset op med højtbelagt smørrebrød. Både hjemmelavet og færdigkøbt. Jeg bryder mig ikke særlig meget om rugbrød. Og hader flade madder. Så hvis det skal være, så skal det være ordentligt smørrebrød ;-)
    PS. jeg satser på chips i nakken der 'fodrer' mig som gammel. Med tilhørende smagsoplevelse, ligesom bolchet i Charlie og Chokoladefabrikken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ka' du ik' li' rugbrød!!!??? Det er virkelig udansk :-D Jeg elsker faktisk rugbrød - og kan i et vist omfang også lide pålæg. Har fået smørrebrød the Kähler-way i Aarhus, og det var jo lækkert. Tror mest det er den klassiske version, jeg har et anstrengt forhold til. Kan godt se perspektivet i Charlie og Chokoladefabrikken-versionen. Men var det ikke et stykke tyggegummi - og var der ikke noget med at desserten manglede lidt tweaking før den ikke gjorde en helt lilla? Hvis de fikser den og tilføjer smag af hhv. hvid- og rødvin til forret og hovedret, samt kaffe og en avec til dessert, så er jeg slet ikke afvisende - så slipper vi også for at blive tykke i vores alderdom.

      Slet
    2. Åh jo, det er da et tyggegummi (har ellers set den film tilpas mange gange, til at burde vide det) ;-)

      Slet
  2. Hov, du arbejder på Aarhus Universitet? Det gør jeg også (ind i mellem)! Vi burde mødes til en frokost - bestående af noget andet end smørrebrød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det gør jeg da. Det skal vi klart - så kan vi jo se om vi skal udvide det til en øl på et andet tidspunkt. Hvor ofte er du deroppe?

      Slet
    2. Lige for tiden næsten hver dag - efter nytår formentlig nærmest aldrig. Sådan er mit arbejdsliv så vidunderligt uforudsigeligt :-)

      Slet
  3. Det vil jeg glæde mig til at høre om. Vil du ikke skrive til mig på regsen@gmail.com, så kan vi aftale nærmere. Uhh, hvor er det spændende- det er næsten som at skulle på en date :D

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...