søndag den 16. november 2014

Rikke on tour vol. 2

Jeg tror, jeg er født med sigøjnerblod i årene. Jeg var 11 da jeg første gang begyndte at spørge mine forældre om jeg ikke nok måtte komme på et års udveksling i USA og 15, da jeg var gammel nok til at tage afsted. Som 13-årig var jeg alene på Gran Canaria i praktik som guide og i gymnasiet gik jeg i en international klasse og sang i et kor, hvor vi også var afsted.
Efter gym brugte jeg to år og alle mine penge på at rejse Asien tyndt, med pit-stop i DK for at tjene penge til at komme afsted igen.
På uni tog jeg ud når jeg havde muligheden og pengene til det, og jeg kan levende huske, da mine veninder og jeg vurderede priser på ting blev sammenlignet med, hvor mange flybilletter, man kunne få for det samme.
Et af mine første jobs efter uni havde ordlyden "60-90 rejsedage om året" i kontrakten og jeg elskede det.

Efter pigerne er kommet har der været et brat stop for rejser. Jeg ved godt at man sagtens kan rejse med børn, men vi har simpelthen været for trætte. Et par småture er det blevet til, men det har egentlig været alt rigeligt bare at være sammen. Sommeren 2014 brugte vi fx i et badebassin i haven, og det var bedre end Italien - mest pga. vejret.

Til gengæld har jeg to gange i pr fået muligheden for at rejse for mig selv. I marts var jeg i Singapore og på Bali for at besøge en veninde. Og i skrivende stund sidder jeg på en terasse i Santa Barbara i Californien og har udsigt til bjerge og et appelsintræ i haven. Det er varmt og jeg sidder i top, nederdel og bare tæer.
Igen besøger jeg en veninde og hendes familie, der bor et år herovre ved den "amerikanske riviera". Denne gang er jeg rejst sammen med en fælles studieveninde, der er i sammen situation som mig, med tre små piger under seks år. Det er hendes første gang væk og hun kniber sig i armen over hendes held.
Selvfølgelig drømmer jeg om at tage min familie under armen og drage ud i verden med dem, men indtil vi får råd til det (sikkert når jeg fylder 60 eller 70...), så suger jeg mit held til mig over at kunne få disse oplevelser med i min bagage. En uge med sol, sommer og strand sammen med dejlige veninder.

Jeg har problemer med at uploade billeder fra min mobil, men følg med på Instagram (@campchaos), hvor jeg løbende ligger billeder op.

1 kommentar:

  1. ØJ hvor det lyder skønt. Sådan et par dage på alene tur giver månedesvis af god energi.

    Jeg er også en af dem der har rejst og rejst og rejst, men også hos mig fik det et brat stop da jeg fik børn. Af mange grunde. Penge først og fremmest selvfølgelig, men også som du skriver fordi man er træt og det helt ærligt for børnene kan være lige så fedt at se Vesterhavet eller zoo når de er 2-3-4- år gamle. Det er hellere ikke på nogen måde afslappende at rejse med tre børn så med mindre man vælger noget all inclucive skal det ikke være derfor man tager afsted.

    Både min mand og jeg har dog altid drømt om at rejse med vores børn og ser det faktisk som en vigtig del af deres opdragelse at de ser andet end Danmark. Derfor har vi sparet op fra de var helt små og også været heldige med en hushandel og nogle gode arbejdesår. Hele dette økonomiske overskud har vi hældt i en lille håndfuld rejser i disse år hvor børnene har haft den optimale alder til det. Næste år sender vi min ældste på udveksling. KÆMPE projekt med ansøgninger og vurderinger og også en stor økonomisk udgift. Alligevel er vi ikke et sekund i tvivl om at det er det bedste vi kan gøre for hende og når de andre bliver store nok skal de også have changsen.

    Nå det blev en lang smøre, mest fordi jeg reagerede på det med børnene. Det jeg vil sige er nok bare at det man gør nu ikke nødvendigvis er det samme som det man gør om 4-5 år!!

    Stornyd din ferie.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...